Ildshow og lidt sjov
Snake Height fortryller igen med ildkunst flere steder, mens Cirkus Sort afslutter Kyndelmissens udendørsprogram på Kulturtorvet. Omsorgsklovnene er også tilbage med store smil og legende energi.
Omsorgsklovnene på besøg
I år til Kyndelmisse får vi besøg af vores farverige venner – hospitals- og omsorgsklovnene! De kommer med store smil, varme kram og en hel vognladning af skøn energi, som de spreder ud til alle i sundhedscentret og nærmeste omegn!
Klovnene har hjertet fyldt af både humor og nænsomhed– og de møder os lige dér, hvor vi er, med et spejl af både vores glæder og sorger. De lader deres legende energi fylde rummet og bringer lys og varme til både store og små i vintermørket.
Kom og lad dig smitte af deres latter og livsglæde når du møder dem på gaden, ved Sundhedscentret og Stationspladsen.
Tidspunkt
17.00 – 20.00
Snake Height tryller med ildkunst
Lad dig fortrylle af Snake Height til Kyndelmisse 2025. Med spektakulær ildkunst, dynamiske trommerytmer og ritualistiske elementer vil Snake Height lyse aftenen op med uforglemmelige shows, der smelter rytme og flammer sammen i en hypnotisk symfoni.
Fra at lede stemningsfulde parader med fascinerende ildtricks og levende musik til at opføre dramatiske forestillinger mod Kyndelmisses unikke kulisser, tager Snake Height dig med på en rejse tilbage i tiden, fyldt med lys, lyd og magi. Vær med, når Snake Height forvandler Kyndelmisse til en ekstraordinær fejring af kreativitet, mystik og forundring.
Tidspunkt
- 17.50 - Torvet
- 18.30 - Havnepladsen
- 19.00 – Café på Sundhedscentrets tagterrasse, Rådhusstræde 10C, 1 sal.
Cirkus Sort - leger med ilden
Med spektakulære effekter, fortryllende stemning og eksplosive oplevelser har Birka, Rune, Kim og Gubi kastet deres kærlighed på ild i alle afskygninger og i alle varianter. Med poi, pust, sværd, stav, vifter, fakir, kanon, akrobatik og flammekaster leverer Cirkus Sort Danmarks vildeste ildshow.
Adresse
Kulturtorvet
Tidspunkt
20.30 – 21.00