Skip til hoved indholdet

Foredrag og fortællinger

Kom tæt på de hekseanklagede kvinder i Køge, lær noget nyt om hvem vikingerne var og hvordan danerne blev kristne. Lyt til fortællinger om natur og håb, eller hør om kunstens og videnskabens rolle i en klimakrise. Der er spændende diskussioner på Køge Museum, Køge Bibliotek og Det Grønne Hus.

Fortællinger om Køge Huskors

Op under taget på 2. sal kan du komme helt tæt på de hekseanklagede kvinder i Køge ved arkivleder Anette Månsson. En omhyggelig udforskning har bragt nye detaljer for dagen, som du kan opleve i udstillingen Besat og på hekseruten rundt i byen på Historisk Atlas.

Hver introduktion er unik og indeholder overraskende detaljer, så har du tid er du velkommen til at deltage flere gange.

Adresse

Køge Museum, Nørregade 4

Tidspunkt

17.20, 18.20 og 20.20

Målgruppe

Alle. Dog ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere og barnevogne.

Tilmelding

Gratis, ingen tilmelding.

Fortællinger om religionsskifte: Fra Odin til Kristus

Hvorfor ville Harald Blåtand gøre danerne kristne? Hvem var Odin egentlig? Og hvordan fik missionærerne mon danerne til at acceptere Kristus?

Det vil cand.mag. Marie Holst prøve at give svar på, mens vølverne i udstilling forbavsede ser på.

Adresse

Køge Museum, Nørregade 4

Tidspunkt

18.00, 18.45 og 19.30

Målgruppe

Alle. Dog ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere og barnevogne

Tilmelding

Ingen Gratis adgang

Fortællinger om klima, natur og håb

Det Grønne Hus lægger hus til en hyggelig aften i klimaets, lysets og fællesskabets tegn med et spændende program. Først på aftenen læser forfatter Shëkufe Tadayoni Heiberg tekster op om klima, natur og håb, hvor børn og voksne kan få en reflekteret stund og inspireres af ordenes kraft.

Adresse

Det Grønne Hus, Vestergade 3C. i baggården

Tidspunkt

18.15 - 18.45

Målgruppe

Alle

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

En samtale om kunst og videnskabs rolle i en klimakrise

I haven hos Det Grønne Hus kan man opleve kunstværket ”The Ice is Melting at the Pøules - Order and Chaos” af Martin Ersted; en lysinstallation, der fortolker de globale gennemsnitstemperaturer siden 1850 og understreger kompleksiteten og uvisheden, som klimaforandringerne fører med sig.

Med værket som udgangspunkt afholder huskunstner Martin Ersted og klimaforsker Sebastian Mernild en samtale med hinanden om kunstens og videnskabens rolle i en klimakrise, det ukendte, handling og forestillinger om en smukkere verden.

Adresse

Det Grønne Hus, Vestergade 3C. i baggården

Tidspunkt

19.00 - 20.00

Målgruppe

Unge og voksne

Tilmelding

Gratis. Ingen tilmelding

Foredrag: Vikingetiden som fænomen

Med Anna S. Beck, museumsinspektør på Museum Sydøstdanmark.

Hvor end man vender sig hen i dagens Danmark, dukker vikingerne op – på museerne, i turistbrochurer, i bøger, i musikken og ikke mindst på skærmen. Men hvorfor?

Og hvad var vikingetiden egentlig for en størrelse? Hvad ved vi? Hvad ved vi ikke? Og hvorfor er der nogle, der siger, at vikingetiden slet ikke findes?

I samarbejde med Borgring Oplevelsescenter, Museum Sydøstdanmark.

Adresse

Køge Bibliotek, Kirkestræde 18

Tidspunkt

20.30 – 22.00

Målgruppe

Voksne

Tilmelding

Tilmelding via koegebib.dk. Der er plads til max 85 gæster

Køge Kommune

Torvet 1

4600 Køge

Nyttige genveje