Om Kyndelmissen 2025
Tak for den fantastisk flotte deltagelse til Kyndelmisse 2024. Vi ses igen fredag den 7. februar 2025. Program og aktiviteter opdateres løbende.
Velkommen til Kyndelmisse og lysfest 2024
Halvdelen af vinteren er gået, og lyset begynder at fortrænge vinterens mørke. Vi markerer det traditionen tro med Kyndelmisse – en lysfest i Køges gader og stræder.
Det er samtidig en kulturnat, der er helt særlig for os i Køge Kommune. I år har den et fokus på klimaforandringer og bæredygtighed. En dagsorden, der berører os alle, og som vi kan gå til med håbet i fællesskabet. Hovedværket i år fortæller en historie om disse vigtige temaer, dette værk og flere mindre kan ses i Det Grønne Hus. Det er Martin Ersted fra Båll & Brand og komponist Jonas Jurkunas, der er skaberne bag hovedværket, som tidligere har besøgt Copenhagen Light Festival og Klanglicht, lysfestivalen i Østrig.
Tak til Køge Kommunes kulturinstitutioner, foreninger og de professionelle kunstnere, der endnu engang bidrager til, at vi kan se frem til en mangfoldig fejring af lyset.
Og en kæmpe tak til de frivillige for det enorme arbejde, de udøver for fællesskabet. Tusind tak til alle jer!
Jeg håber, at så mange som muligt deltager i årets Kyndelmisse, så vi i fællesskab kan fejre lysets komme.
GOD FORNØJELSE MED KYNDELMISSE
Ken Kristensen, Formand i Kultur og Idrætsudvalget, Køge Kommune
Tak til arrangører, samarbejdspartnere og professionelle kunstnere i 2024
Beredskabsforbundet Køge, Det Grønne Hus, Fafla Mikroværksted, Galleri Nørregade, Køge Bibliotek, Køge Kirke, Køge Museum og Køge Arkiverne, Køge Musikskole, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Odd Fellow Logen, Teaterbygningen og Pakhuset Braunstein, Kajakklubberne: Køge Havkajak og Køge Kano og Kajak Klub, Sædderspejderne, Foreningerne Vannedon og Sleipnir, Cirkus Sort, Båll og Brand, 60 Seconds Festival, kunstneren Hans E. Madsen og Laser Power.
Tak til fotograferne:
Forsidefoto: The Ice is melting at the Pøules by Båll & Brand, Luke Goodlife for Klanglicht 2023
Om Kyndelmisse: Cirkus Sort
Børneaktiviteter: Køge Museum
Lysoplevelser: Laser Power
Koncerter: Frederik Villumsen
Foredrag & Film: David Stjernholm
Åbent hus & Rundvisninger: KØS
Krea workshops: Jacob Crawfurd
Et lille Måltid: Jacob Crawfurd
Find oversigt over aktiviteter samt program, det trykte program kan ligeledes afhentes hos:
Visit Køge, Køge Bibliotek, Herfølge Bibliotek, Borup Bibliotek, Køge Museum, Teaterbygningen, Køge Musikskole, KØS, Pakhuset Braunstein.
Program 2024
- Kyndelmisse varer fra klokken 16-21
- Kyndelmisse åbningsshow
- Åbningstale ved Kultur- og Idrætsudvalgsformand Ken Kristensen
- Køges kulturinstitutioner, foreninger, frivillige og professionelle kunstnere er klar med lysende oplevelser hele aftenen