Skip til hoved indholdet
    Hjem Lysoplevelser

Lysoplevelser

Unikke lysoplevelser i det offentlige rum. Oplev Cirkus Sort på Torvet. Lyskunst i Det Grønne Hus og UFO-lysoptog fra Køge Bibliotek

Lysoplevelser i gården ved Det Grønne Hus

Båll & Brand
The Ice is melting at the Pøules.

Hvert sekund strømmer 13 millioner liter smeltevand fra indlandsisen ud i havet.
Til Kyndelmisse smelter facaden i gården til Det Grønne Hus sammen med en installation af Martin Ersted fra Båll & Brand (DK) og komponist Jonas Jurkunas (LT). 
Værket er en konstant skiftende projektion som sammenfletter smeltevand fra Grønland, Antarktis og Østrig med essensen af den truede kornblomst, Enzian, og råolie fra forskellige oliefelter omkring i verden.
Ved at inkorporere elementer fra klimaramte regioner over hele kloden understreger installationen klimaforandringernes verdensomspændende virkning.

Kom indenfor i Det Grønne hus og se bag-om-videoer om værket, se de udstillede materialer til værket og få selv muligheden for at kreere en lignende lysinstallation med lokale materialer fra Køge.

Adresse

Gården ved Det Grønne Hus
Vestergade 3C
Kl. 18:00 – 21:00

 

Cirkus Sort - leger med ilden

Med spektakulære effekter, fortryllende stemning og eksplosive oplevelser har Birka, Rune, Kim og Gubi kastet deres kærlighed på ild i alle afskygninger og i alle varianter. 
Med poi, pust, sværd, stav, vifter, fakir, kanon, akrobatik og flammekaster leverer Cirkus Sort Danmarks vildeste ildshow.

Adresse

Køge Torv
Kl.: 18:00 – åbningsshow
Kl.: 20.15 – Gallashow

 

Laser Power - Himmelstrøg

Inspireret af Green Beam fra Copenhagen Light Festival skyder Laser Power grønne laserstråler, der former en trekant på himlen over Køge. Trekanten indkredser det område, hvor Kyndelmissens aktiviteter foregår. Laserstrålen forbinder nogle af Køges mest markante vartegn og starter på Pakhuset, fortsætter til Vandværkstårnet og Sct. Nicolai kirketårnfor for til sidst at ende på Pakhuset igen.

Adresse

Inderhavn og midtbyen
Kl.: 18:00 – 21:00

 

Kajakklubberne i Køge - Lysende regatta

Oplev en lysende regatta, når de flotte lyspyntede kajakker indtager Køge Inderhavn, Å-bassinet og Køge Å. Arrangeret af Køge Havkajak og Køge Kano og Kajak Klub.

Adresse

Slipset, Inderhavnen og Køge Å
Kl.: 18.30 Afgang gennem inderhavnen
Kl.: 18.45 Kan kajakroerne ses ved Køge Havn, Slipset. Roturen går gennem Åbassinet og gennem Køge Å. Når sidste kajak på hjemturen passerer Det Grønne Hus, vil der blive søsat en stribe lanterner, som langsomt glider ned ad åen og kan ses efter kajakroerne.
Kl.: 19.20 regattaafslutning i inderhavnen

 

Rådhusarkaden - Hans E. Madsen - Poetry Sticks

Lyskunstneren Hans E Madsen indtager Rådhusarkaden med sin lyskunst. I arkaden vil der være ophængt i alt 10 lysværker i en lang flow af farver på etageadskillelsen.
Den samlede titel for værkerne er Poetry Sticks som er et helt nyt greb fra kunstnerens side.

Adresse

Rådhus portal og arkade
Kl.: 18:00 – 21:00

 

60 seconds - Et vindue til verden

Historier fra hele verden i 60 sekunder. 60 Seconds Festival viser en række sjove, underholdende og tankevækkende 60 sekunders film fra Iran, Rumænien, Israel, Mexico, Sydkorea, Bangladesh og andre fjerne lande som kan ses på Kulturtorvet.

Adresse

Kulturtorvet:
Kl. 18.30-20.30

 

UFO Lysoptog - gå med gennem byen fra Køge Bibliotek

Der er landet en flyvende tallerken foran biblioteket, som har haft en flok venligtsindede aliens fra det ydre rum med ombord. De indbyder alle til at gå sammen med dem i et fint og farverigt lysoptog, hvor vi sammen spreder overjordisk lys i mørket. Lysoptoget går fra biblioteket, langs Jernbanegade og Rådhusstræde, forbi Kulturtorvet til Køge Torv og derfra tilbage til Køge Bibliotek. 

Adresse

Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
Kl.: 18:30

 

Se Køge Museum i nyt lys - Illumination af museumshaven

Oplev den eventyrlige stemning på Køge Museum, når den gamle købmandsgård, Daldorphs hus og det imponerende ahorntræ bliver oplyst af multifarvede lamper.

Adresse

Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge
Kl. 17.00 – 21.00

 

Vær med til at fejre lysets komme. Vi sætter spot på klima, fællesskab og håb.

Køge Kommune

Torvet 1

4600 Køge

Nyttige genveje