Kyndelmissens helt nye podcast

Kyndelmissens nye podcast er en stemningsfuld, nærværende og overraskende cyklus af fortællinger, som tager dig bag Kyndelmissens facade. Lyt til skæve, sjove, underholdende, oplysende eller vidunderlige historier som vi ikke har hørt før fra kulturaktorernes tidligere Kyndelmissefejringer.

Hør om fortællinger fra:

  1. Rådhuset ved formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anders Ladegaard Bork. Sidste år stod Anders i spidsen for planlægning af Kyndelmissen. Hør afsnit 1.
  2. VisitKøge ved turistkonsulenterne Ulla Dahrup og Kirstine Christiansen, som altid skaber et hyggeligt samlingssted for borgerne på Kyndelmisseaftenen. Hør afsnit 2.
  3. Køge Bibliotek ved bibliotekarerne Elisa Pretzmann, Dorte Raae Sørensen og Anette Rusbjerg. Køge Bibliotek er en af de mest populær aktører til Kyndelmissen. Her er der sket mange sjove ting gennem årene. Hør afsnit 3.
  4. Køge Musikskole ved underviser Henrik Bay Hansen, som blev overrasket over hvor populær og betydningsfuldt Kyndelmissen er i Køge første gang han var med arrangementet. Hør afsnit 4.
  5. Fafla Mikroværksted ved medindehaver Malene Erkmann, der fortæller, hvordan værkstedet fik navnet og hvordan spillet Minecraft engang var tema for værkstedets Kyndelmisseaktiviteter. Hør afsnit 5.
  6. Galleri Nørregade ved indehaver Birgit Brænder, der fortæller om, hvordan galleriet blev født på Kyndelmisseaftenen for 6 år siden. Hør afsnit 6.

Podcasten kan høres derhjemme eller kan anvendes som en art audiowalk når du går rundt i Køge by.

Hvor

Online eller udenfor i Køge by. HUSK: Hold afstand til andre på din vej, ophold dig ikke for længe det samme sted og gå videre, hvis du oplever der er for mange samlet.

Hvornår

Du kan lytte til hele podcastserien allerede nu. Klik på linket ovenfor eller på play-knappen under teksten.

Hvordan

Podcasten med RSS feed til din podcast-app findes på podcasttjenesten Buzzsprout. Hvis du vil lytte til afsnittene på mobil eller PC, kan du klikke på linket ovenfor eller på play-knappen under teksten.

Arrangør

Køge Kommune, VisitKøge, KøgeBibliotekerne, Køge Musikskole, Fafla Mikroværksted og Galleri Nørregade

Podcasten er produceret af Martin Andersen, MartinCast.dk.

















Opdateret af Køge Kommune 04.02.21