
Udstilling af lanternehuse med levende lys
I samarbejde med Strædet udstilles en samling lanternehuse på trappeopgangen til Stationsbroen. Husene er bygge med pil og papir af Helle Bull Sarning fra Lanterne Moderne. Udstilling er en kunstnerisk fortælling om vores sårbarhed overfor naturens kræfter. Om mennesketilstanden. Det, der binder os sammen og skaber sammenhold. I disse covid-tider er det et meget relevant og vigtigt budskab.
Hvor
På Stationsbroen ved Stationspladsen ved Køge Station.
Hvornår
Udstillingen kan opleves fra kl. 16-20 fredag d. 5. februar.
HUSK: Hold afstand til andre på din vej, ophold dig ikke for længe det samme sted og gå videre, hvis du oplever der er for mange samlet.
Arrangør
Køge Kommune, Strædet og kunstner Helle Bull Sarning.
Udstilling af 22 bannere i Rådhusarkaden
Udstilling af kunstprojekt på 5 skoler i Køge. 22 bannere viser skitser og værker fra projektet MONUMENT. I Projektet har eleverne arbejdet med skulpturen i forhold til det offentlige rum, og sat børnenes stemmer på magtens sokkel. Eleverne har undersøgt hvordan magten ser ud for børn i dag, hvad den skal bruges til, og hvilke bedrifter og fremtid der skal fortælles om. Projektet har fokuseret på at eleverne bliver opmærksomme på de skulpturer vi omgiver os i – og hvilken kontekst de udspringer af. At de får fornemmelse for materialer og anderledes kreative metoder.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Køge Kommune og Køge Billedskole.
Hvor
Rådhusarkaden på Køge Rådhus, Torvet 1.
Hvornår
Udstillingen kan opleves: fredag d. 5. februar kl. 6-20, lørdag d. 6. februar kl. 8-16.30 og søndag d. 7. februar kl. 8-16.30
HUSK: Hold afstand til andre på din vej, ophold dig ikke for længe det samme sted og gå videre, hvis du oplever der er for mange samlet.
Arrangør
Køge Billedskole

Oplev byen hvor lysalferne bor
I Fafla Mikroværksted har vi ambitioner om at lyse hele byen op til Kyndelmisse! Og du er inviteret til at være med. Inden Kyndelmisseaftenen har I malet 130 keramikhuse som vi udstiller fra kl. 16 den 5. februar. Her får de små lysalfer lov til at flytte ind, så hele byen bliver oplyst. Så hvis du slår vejen forbi Strædet når mørket er faldet på, så er der lys i byen.
Det flotteste hus i udstillingen bliver præmieret.
Se her hvordan du kan være med til at dekorere husene (UDSOLGT)
Hvor
Se udstillingen udenfor Fafla Mikroværksted, Rådhusstræde 3C, 4600 Køge.
Hvornår
Udstillingen kan opleves fredag den 5. februar til søndag d. 7. februar.
HUSK: Hold afstand til andre på din vej, ophold dig ikke for længe det samme sted og gå videre, hvis du oplever der er for mange samlet.
Arrangør
Fafla Mikroværksted