Workshops

Pink lanterne

Lanterne-workshop

Kom og lav en flot lanterne, som du kan tage med i den store Kyndelmisse-parade. Design din helt egen unikke lanterne til vores hyggelige workshop på biblioteket. Vi hjælper gerne til med inspiration og ideer, men det er DIG, der skaber din egen personlige lanterne. Vi har lysglas med hanke, flotte farver til dekoration og LED-lys. Brug evt. lanternen ved vores store Kyndelmisse lysparade! Efter paraden kan du tage din lanterne med hjem - den kan f.eks. pynte i forhaven.

Anbefalet alder: Alle 

Sted: Køge Børnebibliotek, Kirkestræde 18

Tidspunkt: Kl. 16 – 18

Tilmelding: Tilmeld dig via koegebib.dk

Arrangør: Køge Bibliotek

Den selvlysende magiske skov

Besøg den selvlysende magiske skov, som vokser sig større og større i løbet af aftenen. Du får skoven til at vokse og naturen til at lyse gennem dine malerier af blade, grene, dyr, planter m.m. I vores hyggelige workshop maler vi med flot specialmaling, klipper vores kreationer ud og sætter dem op i den magiske skov. Jo flere børn og voksne, der er med, desto større vil skoven vokse sig i løbet af aftenen. 

Anbefalet alder: Alle

Sted: Køge Børnebibliotek, Kirkestræde 18

Tidspunkt: Kl. 16 - 20

Tilmelding: Ikke nødvendig

Arrangør: Køge Bibliotek

Lav dit eget hus, der stråler rødt 

Kom på KØS og se modellen til et ganske særligt hus og byg din egen mini-udgave. 
Huset er en skulptur af kunstneren Ingvar Cronhammar, det er 12 meter højt og hedder Red Fall. Inde fra huset stråler rødt lys ud ad vinduerne i aftentimerne, og et blodrødt vandfald strømmer dramatisk i tykke kaskader ned igennem bygningen. På KØS skal vi gøre kunstneren efter og lave vores egne flotte huse, der kommer til at funkle rødt i Kyndelmisse-aftenens mørke. 

Anbefalet alder: 5-12 år. Det forventes, at forældre assisterer de yngste børn. Forældre behøver ikke billet.

Sted: KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29

Tidspunkt: Billetter fås til tidsintervallet kl. 16.30-17.30, 17.30-18.30, 18.30-19.30 og 19.30-20.30

Tilmelding: Billetter skal bookes på forhånd. Hent din billet i KØS Shop i Nørregade 29 eller VisitKøge i Vestergade 1. OBS! Pris: 20 kr. for materialer som betales via MobilePay ved ankomst til workshoppen.

Arrangør: KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Opdateret af Køge Kommune 10.01.22