Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Museum og Byarkiv

Nørregade 4

Smag, lyt, prøv, vær’ med og oplev, når Køge Museums fine bygning fylder 400 år i år. Vi fylder huset med aktiviteter, som giver et indblik i den mangeårige historie i Nørregade 4.

Kl. 16.00-22.00 
Skattejagt på museet og byarkivet 

Tag på skattejagt rundt i det 400 år gamle hus. Gå på opdagelse i udstillingerne med skattekortet, find de skjulte poster og svar rigtigt på spørgsmålene. Vi trækker lod om 3 x gavekort på 150 kr. til museumsbutikken blandt de rigtige besvarelser. Fra kl. 16-18 har vi helt særlige præmier til dem, der gennemfører skattejagten.
Museum Skattejagt

Kl. 18.00-22.00 
Tinsoldater og sjove dyr med Natur- og Miljøskolen

Naturvejleder Jan Hansen fra Natur- og Miljøskolen stiller op med en række sjove aktiviteter for børn. I år kan du blandt andet male dine egne tinsoldater og se hvordan man støber sine egne soldater i tin. (fra ca. 8 år). Der er blevet leget med tinsoldater i over 250 år. De første blev støbt af kandestøbere. 
Du kan også̊ prøve kræfter med en række sjove aktiviteter for børn. Se også nogle af naturskolens sjove dyr og kryb.

Ugler

Kl. 18.00-22.00 
Café i den gamle købmandsgård 

Kom ind og få varmen igen i museets hyggelige lokaler.
Du kan købe et glas varm krydret lutendrank, kaffe, kakao og kolde vand. Slap af og lad batterierne op igen inden du går videre på opdagelse. Husk også at forfriskningerne må nydes i udstillingerne.

Kl. 18.00-22.00
Mød "kommandantens kone” på Køge Museum

I 1791 blev Nørregade 4 hjemsted for en højst besynderlig ryttereskadron, hvis medlemmer hed “Bosniakker”. Eskadronen bestod af 125 dragoner med meget farvestrålende uniformer og turban. Trods deres eksotiske udseende, var de alle danske bønderkarle. 
Mød kommandantens kone, som fortæller om ”bosniakkerne”, om livet i gården, hvad spiste man engang, hvad for noget tøj gik man i og meget andet. Man kan også få lov til at prøve at skrive med gammeldags pen og blæk.
Kl. 18.00-22.00

Kl. 18.00-22.00
Varelageret af køkken- og bordtøj i en købmandsgård i Køge i 1600-årene

Arkæologiske udgravninger af køkken og bordtøj fra 1600-tallet viser lidt om, hvad der kunne være på hylderne i en købmandsgård i 1600-tallet. Hvor kom det fra, hvad brugte man det til, og hvad stod der typisk i borgernes huse i købstaden Køge. Middelalderarkæolog Annemette Kjærgaard fra Museum Sydøstdanmark viser fund frem fra periode - bl.a. fra et af de huse, som brændte under den store brand i 1633 i Køge.

Kl. 18.00-22.00
Spindeværksted i Spindehuset

Fra 1823-1909 var Nørregade 4 fattiggård og spindehus. Fattige borgere, der ikke kunne forsøge sig selv, boede i huset mod at arbejde for kost og logi. Du kan selv prøve kræfter med det gamle håndværk at karte uld. Du kan også se, hvordan man spinder ulden til tråd. Hanne Hansen fra Køge Museums Venner demonstrerer de gamle teknikker.


Kl. 18.00-22.00
Smag på mad fra Spindehuset

Livet som fattig borger i Køge på fattiggården i Køge var langt fra sjovt. Det har været hårdt arbejde og maden var næppe den mest muntre.
Vi har udvalgt en kødsuppe fra menuen på spisesedlen på fattiggården, som serveres på kyndelmisseaftenen. Vi er dog sikre på, at denne suppe nok skal falde i god smag. Kom og få en smagsprøve på gammeldags kødsuppe med boller, kartofler og urter.  
Museum kødsuppe

Kl. 18.00-22.00
Udstilling af gamle fotografier fra Nørregade 4

I anledningen af at Nørregade 4 fylder 400 år, har vi lavet en udstilling af fotografier fra vores samling med motiver af det skønne gamle hus gennem tiden. Du kan se den lille udstilling på Køge Byhistoriske Arkiv.

Museum Nørregade

Kl. 18.00-22.00
Se gamle film fra byarkivets samlinger 

Kom og se med, når Byarkivet indretter biograf i ”skolestuen”. Vi udvælger nogle af de gode, gamle film fra Byarkivets samling og viser dem frem på Kyndelmisseaftenen.
Der er forskellige film på repertoiret, bl.a. karnevalsfilm og meget andet godt.

Museum - Biograf

Kl. 18.00-22.00
Åbent Hus i byarkivet 

Få et lille indblik i, hvad Byarkivet har i samlingerne. Se eksempler fra de 650 hyldemeter arkivalier og 130.000 fotografier. Vi viser rundt og fortæller om arkivet. 

Museum Byarkiv

Kl. 18.00-22.00 
Mød Herfølge Husflid og lær om gamle håndværksteknikker

Herfølge Husflid holder åbent værksted og udstiller husflidsarbejder i alle afskygninger. Foreningen fra 1873 fortæller om og demonstrerer de spændende håndarbejdsteknikker bag arbejderne. Foreningen arbejder med at holde liv i gamle danske håndværksteknikker, som har været i brug i århundreder. Det kommer der fantastisk flot håndarbejde ud af. Det er bl.a. teknikker som trædrejning, pileflet, snitning, løbebinding, broderi, snedkerarbejde og smedning. Kom forbi på Kyndelmisseaftenen og se et lille udvalg af hvad husflidsforeningens medlemmer arbejder med.
Museum Herfølge husflid

Kl. 18.00-22.00
Mjød – Gudernes Drik med Snoremark Mjødbryggeri

Mjød er en alkoholholdig drik, der består af bare tre ingredienser: Honning, vand og gær. Hertil kunne man tilsætte forskellige frugter og urter, for at skabe forskellige smagsoplevelser. 
I den klassiske variant kendes mjød helt tilbage til oldtiden. Mjød spiller også en central rolle i den nordiske mytologi. 
Snoremark mjødbryggeri er et moderne økologisk landbryg, som ligger ved Roskilde. Snoremark har lavet en nyfortolkning af den klassiske nordiske, sagnomspundne drik og laver i dag et økologisk produkt på højt gastronomisk niveau baseret på værdierne i det Ny Nordiske Køkken.
Kom og få en snak med Snoremark Mjødbryggeri om mjødens historie, brygning, få forslag til hvordan du kan anvende mjød i dag og ikke mindst kan du få smagsprøver på gudernes drik.
Museum Snoremark

Kl. 19.00 – 20.00
Foredrag om bindingsværk med lektor Søren Vadstrup, arkitekt MAA

Afholdes på Køge Rådhus. Se mere under Køge Rådhus.

Køge Museum

Kl. 20.00-21.00
Musikalsk underholdning med elever fra Køge Musikskoles guitarhold 

Koncerten finder sted helt oppe under loftet i den stemningsfulde ”hængekøjesal”, som har en særlig fin akustik. Kom og hør de dygtige elever fra musikskolen spille musik fra de sidste 400 år. Koncerten bliver et sikkert lyspunkt i mørket. 
Hængekøjesalen på 2. sal.

Museum guitar

Læs mere om Køge Museum

Opdateret af Køge Kommune 24.01.19