'Hent og oplev'-krea-pakker for børn

Hent og oplev kulturen hjemme i stuen. Se under det enkelte 'Hent og oplev'-krea-pakke hvordan og hvornår du kan hente din krea-pakker. Pakkerne udleveres så længe lager haves. Bemærk: Krea-pakken fra Fafla koster 100 kr. Øvrige krea-pakker er gratis. Pakkerne udleveres under hensyntagen til gældende corona-restriktioner.

Dekorer dit eget lys - UDSOLGT

Dekorer dit eget lys med bivoks og lad det lyse hjemme hos Jer, til minde om den lyse tid der er på vej. I får en pose med stearinlys og bivoks. Form bivoksen ved at varme det mellem håndfladerne, eller stik den ud med små kageforme og sæt bivoksen på stearinlyset. Det bliver en hyggelig påmindelse om Kyndelmissen og den lyse tid vi går i møde.

Læs tillægsbrev og introduktion til krea-pakken

Hvor

Online - Se instruktionsvideo nederst på denne side.

Hvornår

Fredag den 5. februar. 

Hvordan

Se instruktionsvideo nederst på denne side.

Arrangør

Køge Billedskole

Mal et hus i keramik - UDSOLGT

I Fafla Mikroværksted har vi ambitioner om at lyse hele byen op til Kyndelmisse! Og du er inviteret til at være med. For 100 kroner kan du blive ejer af et af vores 130 keramikhuse. Huset er 15 cm højt og kan enten stå eller hænges på et søm. 

Huset skal du male selv som en del af vores paint-to-go kit! Det betyder, at du køber et hus, som du får med hjem sammen med glasur, pensler og paletter. Når du har malet færdig, kommer du tilbage med huset, som vi glaserer en ekstra gang og brænder. 

Inden du får lov at hente dit hus igen, bliver det udstillet i butikken til kyndelmisse sammen med de andre huse, og de små lysalfer får lov at flytte ind, så hele byen bliver oplyst. 

Det flotteste hus i udstillingen bliver præmieret.

Hvor

Krea-pakken er desværre udsolgt

Hvornår

Krea-pakken er desværre udsolgt. Se de malede keramikhuse fra fredag d. 5. februar. Læs mere om udstillingen på Kyndelmisseaftenen.

Arrangør

Fafla Mikroværksted

Pige med lanterne på pind

Lav papirs lanterne poser - UDSOLGT

Lav din egen flotte Luminaria Candle Bag (papirs lanterne-poser) som du kan dekorere med tegninger, male på, lime udklip på m.m. helt efter eget ønske. Luminaria posen får derefter et led-lys i og sættes på en flot bambuspind. 
Din Luminaria Candle Bag, kan enten bæres rundt hvor du ønsker eller du kan fx sætte den foran dit hus, i din have eller lige der hvor du synes den passer ind.

Anbefalet alder

Fra 4 år og opefter.

Hvor

Hjemmefra og online - Se instruktionsvideo på KøgeBibliotekernes Facebookside. Læs mere på koegebib.dk

Hvornår

Link til instruktionsvideo frigives på KøgeBibliotekernes Facebookside fredag den 5. februar.

Hvordan

Krea-pakken er desværre udsolgt

Arrangør

KøgeBibliotekerne

Lav din egen lysende plakat med stjernebilleder - UDSOLGT

Design en lysende plakat med hjælp fra LED-stickers. Lav din yndlings stjernekonstellation, som du kan bygge derhjemme og hænge op.

Anbefalet alder

Fra 10 år og opefter.

Hvor

Hjemmefra og online - Livestream fra KøgeBibliotekernes Facebookside. Læs mere på koegebib.dk

Hvornår

Link til instruktionsvideo frigives på KøgeBibliotekernes Facebookside fredag den 5. februar kl. 19-20.30 (livestream)

Hvordan

Krea-pakken er desværre udsolgt

Arrangør

KøgeBibliotekerne

Fold lysende papirfly med FOLD & FLYV-kit fra KØS - UDSOLGT

Kom på KØS og hent dit helt eget FOLD & FLYV-kit udviklet af papirflykaptajn og billedkunstner Iben Ammentorp Bentzen.  
Kittet indeholder materialer og vejledning, så du selv kan folde små papirfly, der lyser op i vintermørket, bygge affyringsramper af genbrugsbøger og sende det afsted på dine egen flyvebane fx. gennem entréen derhjemme eller ude i haven. Du modtager desuden dit helt eget flotte pilotdiplom.

Anbefalet alder

4-12 år

Hvor

Hjemmefra.

Hvornår

Krea-pakken er desværre udsolgt

Hvordan

Der er en vejledning i pakken.

Arrangør

KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Ved spørgsmål kan du kontakte Camilla Gerhardt på  / 24 90 20 77

Giv byen lys! - AFLYST

Kom og hent et knæklys hos VisitKøge og vær med til at bringe lyset ud i byen. Gælder alle deltagere i Kyndelmissen, store som små.

Hvor

Arrangementet er desværre aflyst pga. forlængelse af corona-restriktionerne, der gør, at VisitKøge fortsat er lukket frem til 7. februar.

Hvornår

Arrangementet er desværre aflyst pga. forlængelse af corona-restriktionerne, der gør, at VisitKøge fortsat er lukket frem til 7. februar.

Arrangør

VisitKøge


----------------

Pakkerne udleveres under hensyntagen til gældende corona-restriktioner. 


Krea-pakken er desværre udsolgt
Krea-pakken er desværre udsolgt
Opdateret af Køge Kommune 05.02.21